Spinni
ISAGER – SPINNI er et entrådet tyndt uldgarn. Strikket i enkelttråd egner det sig til fine sjaler og tørklæder. Det strikkede udmærker sig ved at bevare sin fine struktur, så det ikke ’falder sammen’. Derfor egner Isager Spinni sig også rigtig godt som følgetråd, hvor det hjælper med at holde på det strikkede materiale, f.eks. sammen med Isager Alpaca 3 eller Isager Eco Baby. Da det er entrådet, egner garnet sig ikke til at blive strikket rundt på rundpind, hvis du kun strikker med Isager Spinni. Det strikkede stof vil så have tendens til at vride sig skævt. Garnet er spundet og farvet i Danmark.
Garnet er, ligesom Isager Tvinni og Jensen Yarn, spundet og farvet på Henrichsens Uldspinderi i Skive og disse 3 garner dannede basen, da Marianne Isager overtog Åse Lund Jensens virksomhed i 1977.
Garnet er lagt i fed á 50 g med 2 fed i hver bandarole = 100g. Når man tager bandarolen af, er det let at dele i 2 fed igen.
Garnet sælges pr. 50 g og prisen er pr. 50 g. Obs! Billederne viser 100 grams bundter
69,00 kr.
Produktbeskrivelse
Materiale:
100% uld
Løbelængde:
300 m / 50 g (garnet sælges pr. 50 g)
Vejledende strikkefasthed i glatstrik:
1 tråd Spinni: pind 3 = 26 m / 30 p
Spinni + Alpaca 1: pind 3 = 24 m / 28 p
Spinni + Alpaca 2: pind 3,5 = 20 m / 26 p
Spinni + Silk Mohair: pind 4 = 18 m / 24 p
Anbefalet vask:
Håndvask